OM MARXISMEN – DET ER FØRST OG FREMMEST EN FILOSOFISK TILGANG

Der var engang, i en ikke alt for fjern fortid, hvor der ikke blev undervist i marxismen og dens sammenhæng med verdenshistorien. Dette af frygt for, at især unge mennesker, helt uvidende, ville få det forkerte eller falske indtryk af, at denne måde at tænke på (og måske handle på) ikke er anerkendelsesværdig eller ønskelig. De (de unge) lærte kun, at marxisme var en forløber for kommunisme, og kommunisme var noget der for en hver pris måtte undgås. Dette gjaldt især da mine forældre var børn og unge i 1950’erne og 1960’erne – og til dels også min egen generation, der i 1990’erne modtog en undervisning i marxisme, der i bedste fald var helt misvisende og leveret af undervisere, der ikke brugte nok ressourcer på at formidle de ideer, marxismen er fuld af.

Efterhånden som vi har bevæget os ind i det 21. århundrede, har nogle forskere antaget, både villigt og modvilligt, en lidt mere lunken tolerance over for studiet af marxisme, men det betragtes stadig som tvivlsomt i de fleste videnskabelige, politiske og økonomiske kredse – hvilket jeg selv har oplevet efter bl.a. mange år som Lektor på Universitetet.

Filosofien (og samfundsteorien – se længere nede) er udviklet af Karl Marx, der er blevet karakteriseret som "en af ​​de største filosoffer gennem tiderne" og "en af ​​de virkelig store tænkere". Marx var motiveret af en utilfredshed med sin tids samfund og de effekter den havde, og hvor arbejderklassen (proletariatet) blev udnyttet af over-/middelklassen (det kapitalejende borgerskab) ved at bruge arbejderklassens arbejde til at fylde deres egne lommer – dette ”tyveri” forklares længere nede i teksten. Marx forestillede sig et revolutionært (dynamisk og hele tiden bevægeligt) samfund, hvor alles behov bliver opfyldt, og der ikke eksisterer nogen klasseskel. Dette system, også kendt som "socialisme", var Marx' vision for det ordentlige, gode og retfærdige samfund – et samfund der bør begynde med de basale behov (mad, husly etc.) for derefter at konstruere og bygge et samfund der kan tilvejebringe dette.

Det kapitalistiske system og logikkerne i dette, forudså Marx, ville i sidste ende få (alle) samfund til at bryde sammen og overlevelse for menneskeheden vil være en ægte demokratisk socialisme / kommunisme. Når udnyttelsen, udbytningen og alle fysiske, psykiske og sociale belastninger bliver nok for arbejderklassen (dem der kun kan sælge deres arbejdskraft for at overleve), og adskiller dem fra deres egen menneskelighed, vil de gøre op med kapitalismen – og det behøver ikke at blive pludseligt og eller voldeligt. Nogle har fejlagtigt opfattet marxisme og kommunisme som det samme, men det er de ikke. I mere klassisk marxisme findes den opfattelse, at kapitalismen er et misforstået og perverteret system, der vil resultere i en kamp mellem klasserne, og på sigt med kommunisme som det eneste logiske resultat. Denne socialisme bør og kan være demokratisk, human, værdig og fornuftig – det afhænger af os.

ET BLIK IND …

Marxisme er som nævnt også en omfattende samfundsteori, som først blev udformet af Marx og senere blev den ført videre, eftergået og forandret af andre teoretikere. Marx' samfundsteori bliver ofte kaldt den historiske materialisme – eller mere korrekt den historiske dialektiske materialisme[1]. Med denne benævnelse hentydes til Marx' historieteoretiske og -filosofiske tekster, som navnlig angår overgange fra en samfundsform til en anden - eksempelvis overgangene fra slavesamfund til feudalisme til kapitalisme og mulige overgange fra vores nuværende kapitalistiske klassesamfund til et samfund uden klasser; sidstnævnte er beskrevet i Pariser manuskripterne, Den tyske Ideologi og Filosofiens elendighed.

Det kan være svært at afgøre hvor tyngdepunktet ligger i Marx’ samfundsteori. I ”Das Kapital” og ”Grundrisse”, der bl.a. omhandler resultater af den umiddelbare produktionsproces, teorier om merværdien etc. synes der at være tre hovedinspirationer for Marx[2]; (1) kritik af den Politiske Økonomi (Zur kritik der Politischen Ökonomie), dvs. et afsæt i en kritik af klassisk ”Engelsk Politisk Økonomi” a la David Ricardo, Adam Smith og Thomas Malthus. Endvidere er der en (2) Hegelåre (Marx studerede hos Hegel), dvs. en platform på en klassisk kontinental europæisk tænkning (endvidere mange henvisninger til Kant i ”Das Kapital) og (3) et med- og modspil til Fransk Utopisk Socialisme a la Claude Henri de Rouvroy, Comte Henri de Saint-Simon, Robert Owen, Charles Fourier og Étienne Cabet.

Efter Marx’ død i 1883 (dør i eksil i London) er det Marx’ ”gamle arbejdskammerat” Engels der sætter sit aftryk på tolkningen af Marx’ hovedværker; især Das Kapital vol. 2 og 3 – som efter Marx’ død ligger som noter og ufærdige manuskripter. Således bliver det i det første tiår efter Marx' død Engels, som sætter sit afgørende præg på tolkningen af Marx' hovedværker. Mange af dem bliver først endeligt udgivet efter Engels' redigering af ufærdige manuskripter fra Marx' hånd. Det er således Engels, der leverer de første elementer til en international marxisme, som senere bliver videreført, med modifikationer, i bl.a. den sovjetiske marxismes statsideologi – for en verdenshistorisk gennemgang med den marxistiske filosofi som analyseredskab se Hvad er marxisme - en historisk gennemgang.

NOGLE EGNE OG NYERE PERSPEKTIVER MED MARXISME

For ikke så længe siden blev jeg i en arbejdsmæssig sammenhæng stillet nogle forskellige spørgsmål, som jeg ud fra min filosofiske, økonomiske, samfundsmæssige og psykologiske viden prøvede at besvare så samvittighedsfuldt som muligt – baggrunden for spørgsmålene var at en af deltagerne havde en artikel fra 2016, som omhandlende at ca. 40% af unge amerikanere vurderede socialismen som positiv og ”kun” ca. 25% i samme gruppe kunne sige det samme om kapitalismen – ja de unge er nervøse for fremtiden, en uretfærdig økonomi, fordeling af goder, rovdrift på og ødelæggelse af naturen m.m.

… først og fremmest giver Marx os nogle helt uvurderlige redskaber til at analysere kapitalismen både som system og de materielle, sociale og psykologiske belastninger vi mærker som konsekvenser af kapitalismen.

Marxisme er i forhold til anden viden radikal; vil gå til roden for at forstå og begribe noget; eks. hjemløshed, ulighed, sexisme, en lokal-, national- og verdensøkonomi der ”hopper op og ned” etc. – husk lige på at kapitalisme med jævne mellemrum er i krise. Kriser (indre modsigelser) er bygget ind i dette system, og vi kan ikke løse disse kriser i selve systemet, men erkende at det kapitalistiske system er selve problemet. Vi burde og bør kunne gøre det bedre; reorganisere samfundet så helheden fungerer – vi kan ikke løse psykiske lidelser, hjemløshed, sexisme etc. som et problem af gangen med et ”hurtigt fix”; problemerne er systemiske; og symptomer på et sygt system.

… hvad med det materielle? Hvad betyder det? Marx var først og fremmest filosof og en systematisk tænker, senere tog han økonomi op – faktisk var Marx’ afhandling om de gamle græske filosoffer. Han studerede Hegels værker; men Hegel var idealistisk orienteret; det er menneskers ideer, tanker og refleksioner der skaber verdener i modsætning til den filosofiske materialist der hævder det modsatte, at verdener, praksisser m.m. skaber ideer, menneskets bevidstheder – noget som jeg gennem mange år har arbejdet med og stadig arbejder med som psykolog nemlig at min individ- eller subjektforståelse skal begribes historisk og materialistisk; og på samme tid situeret og interaktionistisk (dialektisk). Mit fokus er hele tiden den måde, hvorpå det enkelte menneske, og uagtet alder, betydningssætter og skaber mening igennem sin tilværelse (handlinger, aktiviteter og projekter) dvs. sin virksomhed, som samling af handlinger, og sine handlesammenhænge. Det vil sige en forståelse af den menneskelige psyke som subjektet-i-samfundet, indlejret i samfundet og naturen, og i af psyken som fænomenologisk, dvs. mennesket som intentionelt, bevidst og rettet. Dette betyder, ved godt dette kan lyde lidt tungt, en erkendelse af, at den psykiske virksomheds idealitet ikke forvandler den til noget rent åndeligt, ikke anbringer den uden for den materielle verdens grænser, ikke afsondrer det ideelle fra det materielle og ikke stiller det ideelle op mod det materielle – men forstås og begribes i dets dialektik; det sidste er citat fra Rubinstein[3].

Nå det vil sige, at begreberne om det psykiske på en gang er et indvendigt og udvendigt forhold, som netop er en af marxismens grundproblemstillinger, nærmere bestemt marxistisk psykologi som eks. Leontjevs Virksomhedsteori og den Kritiske Psykologi.; nemlig at indfange subjektets og objektets, dvs. mennesket og dets omgivelsers, samtidige sammenhæng og adskilthed, en gammel filosofisk problematik, som organismen realiserer gennem udviklingen af sin virksomhed sammen med andre subjekter. Alt dette, og undskyld den psykologiske nørden rundt, handler om, at bevidstheden og følelseslivet skabes og udvikles gennem det enkelte menneskes virksomhed; det vil sige dets praksis; og hvad der er i den praksis af udfordringer, problemer, muligheder, opgaver, samfundsmæssige målsætninger etc. Gennem denne praksis får subjektet mulighed for eller udelukkes fra at skabe og ændre sin omverden og derved sig selv og sin bevidsthed[4] - nå det var en længere udredning som startede med det materielle…

… men menneskers materielle udfordringer er med til at skabe løsninger og for at vende tilbage til hvorfor vi begynder at miste troen på kapitalismen som system. Vores økonomiske system har indre modsigelser eller modsætninger. Dvs. problemer som systemet er bygget op af; men problemer som der, fra tid til anden, findes nogle svar på – men modsætningerne kan komme ud af kontrol, som de gjorde det i finans- og kreditkrisen i 2008; uden en kraftig intervention fra staternes side, dvs. enorme subsidier a la meget store pengebeløb ville vores økonomiske system være kollapset – ligesom slavesamfundet, det feudale system etc. gjorde det – men den indre modsætning er der stadig. Et eksempel på dette, som er meget relevant lige nu, og har været siden kapitalismens fødsel, er at alle kapitaliser altid prøver at øge deres profit og blive mere og mere konkurrencedygtige ja for ellers bliver de udkonkurrereret; og oftest ved at spare på lønomkostninger eks. ved at erstatte mennesker med maskiner; ja og computere og algoritmer, men det kommer ud på et, eller ved at erstatte den nuværende arbejdskraft med en der er billigere eks. udenlandsk arbejdskraft enten her eller i andre lande. Men her kommer modsigelsen og modsætningen, hvis alle kapitalister eller virksomhedsejere gør det samme bliver effekten, at dem der modtager løn får mindre og mindre til at købe virksomhedens varer for; de indre modsigelser kommer herved til at ødelægge efterspørgslen. Marx så dette i sine analyse af Kapitalen. I 1970’erne var der stilstand i de vestlige økonomier, man var begyndt at flytte produktion til 3. verdens lande, men hjemme – hvad så. Man pustede kreditøkonomien op, alle fik kreditkort, kredit i hvad som helst. Når du køber en bil, et hus, den nyeste telefon og computer, ja så er det på kredit. Efter amerikanske forhold greb dette også ind i uddannelsessystemet. Ingen amerikaner kan i dag få en kandidatgrad uden at afslutte sine studier med en enorm gæld.

… en anden modsigelse, der kommer op til overfladen er, at ledere og medarbejdere i virksomheder vil gøre alt hvad de kan for ikke at blive udkonkurreret eller overflødiggjorte; og hvad gør de? De bliver bange og nedtrykte ved udsigten til at miste deres arbejde, de begynder at træde på sig selv og hinanden, mærker at noget eller det ”jeg står på” er modsigelsesfyldt. Jeg må hellere klappe hælene sammen, sætte tempoet, produktiviteten og effektiviteten op; og aldrig mere tage nej- eller kritikhatten på. Vi kan foreløbig kalde det for kapitalismens totalitære og nedbrydende effekter på og for det enkelte menneske. Prøv at se på disse billeder en af mine studerende på Universitet engang fandt.

[1] Historisk; den menneskelige samfundsudvikling gennem verdenshistorien – mennesket er som sagt et historisk væsen, som kan huske sin fortid og forestille sig en fremtid; og som kan formidle dette mellem generationer (mange af dem). Det materialistiske; menneskets bevidsthed og praksis er udviklet på grundlag af materielle forhold (noget eksisterende i verden): Økonomi, ejendomsforhold, produktionsforhold etc. Dialektikken; som Heraklit gjorde os opmærksom på – vi kan ikke bade i den samme flod to gange – dvs. læren om, at alting (natur, mennesker og samfund) hele tiden forandrer sig, og at disse forandringer eller udviklinger ikke skyldes ydre kræfter som ”ånd eller guder” men i systemers (naturlige, psykiske, sociale og samfundsmæssige) indre modsigelser eller modstridende kræfter. [2]Das Kapital vol. I, 1867 [3] Rubinstein, 1983 [4] Leontjev 2002 og Holzkamp 1983